Er skrevet med fare for at få en røvfuld, af de mange forskellige marketingbureauer!

Denne lille artikel er skrevet for at folk skal tænke sig om, når de laver annoncer, så de ikke KUN tænker i sociale netværk, men også måske giver lidt annoncekroner til de lokale foreninger og lokale medier.

 

Facebook, LinkedIN, Instagram, Youtube og alle de andre drenge i klassen.

Der hersker hvis ingen tvivl om, at de sociale netværk er kommet for at blive. De bringer venner og familier sammen om delte minder, begivenheder og andet sjovt der sker på disse kæmpe netværk. Viden spredes og deles via videoer, indlæg, opslag og meget andet.

 

De danske annoncører betaler prisen

Der er også en mørkere side. De sociale netværk er medskyldig i at mange af de små traditionelle marketingkanaler lider hårdt, da de ikke kan få annoncører nok, eftersom at Facebook kan give mere værdi for pengene.

Så jeg vil bede dig om at tænke på de lokale marketingkanaler der godt kunne bruge lidt opmærksomhed når I skal ud og lave annoncering af din virksomhed.

 

Høster data fra brugerne

Ens data bliver handlet på internettet, alt hvad Facebook ved om dig (og det er ikke så lidt), bliver solgt videre til tredjepartsselskaber for højstbydende. Har du aldrig undret dig over, hvis du har været inde og kigge på et par sko hos en online webbutik, så bliver du præsenteret for sko på f.eks. Facebook resten af måneden?

 

Overholder ikke EU regler

Mange af de store sociale netværk, overholder ikke de regler for privatlivsdata via GDPR loven, der er blevet fastsat af EU. Et godt eksempel er de gange hvor Facebook og er LinkedIN er blevet hacket og har lækket mere end 500.000.000 kontoinformationer på brugerne, hvem fik det at vide?

 

Betaler ingen skat i Danmark

Alle annoncekroner man betaler til f.eks. Facebook, Google eller LinkedIN går lige direkte ud af Danmark. Den danske statskasse ser ikke en krone af hvad der bliver solgt for på de forskellige netværk.

 

Markedsføring på de sociale netværk

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget. De sociale netværk giver også annoncørerne værktøjer til at målsætte deres annoncer, så de rigtige personer ser reklamerne. Man kan måle på hvert eneste klik fra brugerne, for at se om ens annonce giver flere besøgende og flere salg på ens webbutik, hvilket er meget svært ved en traditionel avisannonce.

Personligt benytter jeg ikke de sociale medier til hverken mit privatliv eller til min virksomhed. Min virksomhed er bygget på godt gammeldags købmandsskab, valg af de rigtige samarbejdspartnere og alle vigtigst, glade kunder der er med til at give den bedste reklame af alle, nemlig “mund til mund metoden“

Jeg tilbyder ikke annonceringer via hverken Facebook, Google eller andre udenlandske kanaler, men kan give god rådgivning og hjælpe med mere synlighed med organisk søgeoptimering.